Digitale teknologier

Digitale teknologier

søndag den 2. marts 2014

Twitter i undervisningen

Jeg har som sagt valgt at fokusere på Twitter, og har derfor set nærmere på denne teknologi. I første omgang har jeg lavet en masse søgning på mediet, for det eneste jeg kender til det, er min egen daglige brug som "normal" Twitter-bruger. Det at tænke undervisning ind i billedet er en ny måde at tænke på, men jeg har en god fornemmelse.

Jeg faldt over denne blog, en underviser der fortæller om hans erfaring med Twitter, og hvad han anbefaler man kan bruge det til. Han linker samtidig til en masse andre der blogger om Twitter i undervisningen. Nogle af ideerne er gode, men mange afhænger selvfølgelig helt af det faglige indhold man vil formidle. En anden tanke man også kan gøre sig, er om det skal være et fagligt emne man vil undervise igennem en socialt medie,, eller om det bare skal bruge som en anden mulighed for videnformidling af lektier osv.

Jeg har tidligere skrevet som TPACK, og i mit tilfælde mener jeg at denne model er ideel til planlægningen af digital undervisning. Derfor vil min analyse af Twitter foregå via denne. I denne odel udvælger vi et fagfagligt stof, en teknologi og ser på det pædagogiske/didaktiske der skal til for at planlægge/gennemføre undervisningen. I vores tilfælde har vi startet ud med at vælge et teknologisk værktøj vi gerne vil bruge, nemlig Twitter. Det næste jeg vil se på er mulighederne for fagfagligt indhold. Som en opgave i min undervisning så jeg på et eksempel på undervisning med Twitter, og jeg synes det giver et god forslag til hvilket indhold man kunne bruge. jeg har taget teksten derindefra.

Et eksempel kunne være undervisning i bæredygtighed( fagfagligt indhold).
Først skal du som lærer sørge for at have en profil, samt lave en "liste hvor du kan sætte din elever ind på. På den måde kan du have en "stream" hvor kun dine elevers tweets kommer frem. Dette er noget du skal sørge for, at dine elever også får gjort på førstedagen. Fandt god inspiration på denne blog, i hvert fald til ting man skal gøre sig opmærksom på. Instruktionsvideoer til Twitter kunne medfordel laves og ligges på youtube.
Din første dag kunne så være et foredrag om bæredygtighed, dette kunne du bruge halvdelen af tide på. Den sidste halvdel vil være instruktion og præsentation af Twitter, samt de opgaver eleverne skal bruge Twitter til.
Opgaven den første gang kunne være at tweete om oplægget "Bæredygtighed", de må max bruge de 140 karaktere som er til rådighed. Dette gør at eleverne skal reflektere over det de har hørt, samt sammenfatte det kort og med deres egne ord.
Lærerprofilen kunne så bruges til at tweete lektier, hjælp osv., og eleverne vil kunne spørge og man svarer. Alle andre kan så også se dette.
 
Eleverne kunne så løbende skulle ligge link op på ting de finder i forbindelse med deres studier i bæredygtighed. Der kunne ligges op til at man brugte # til at finde emner, samt at man måske startede sit eget #-emne, så man nemt kunne finde hinandens tweets, samt andre på twitter måske ville følge med på trenden.
Der kunne ligges op til diskussionsopgaver på twitter osv.
Man kunne ligge op til at der skulle laves fælles opgaver, hvor man skiftedes til at have ansvar. En separat Twitter-konto kunne blive oprettet, og eleverne kunne skiftes til at have ansvaret for den.
Man kunne ligge op til at eleverne hver især skal finde en organisation/person der tweeter om bæredygtige emner, og efter en uge bruge de informationer til at lave en opgave, evt. lave noget der kan ligges online.
Eleverne kan sammensætte prezis og videoer, lave blog og alt sammen kan deles via twitter. Twitter åbner for muligheden til at udvide den digitale undervisning.
 

Roller og evaluering
Som lærer må man så tage rollen som underviser og leder på sig, det bliver ens opgave at sikre at alle elever er med, og holde øje med om nogen elever har brug for mere støtte i starten til at komme ind i opgaven. Måske bruge sin profil til at give tips og tricks til gruppen som helhed, så ingen føler sig udsatte.
Eleverne skal vide at de har ansvar, og det vil være oplagt at man holder dem op på aftaler og at man i timerne måske skal vise noget at sine ting frem på twitter.  Dog kan man ikke tvinge nogen, og derfor er det også vigtigt at man hele tiden evaluere fordelen/ulempen ved det man har gang i, sådan at man ikke taber elever.
Dette kunne evt. gøres ved at man havde "statusmøde" i starten af undervisningen, hvor de gode og dårlige ting blev gået igennem. Som underviser skal man selv holde øje, og måske være forberedt på de ulemper eleverne kan pege på, så man kan redde dagen inden undervisningen er hjemme. Ellers kan man lave planerne for de fremtidige timer om i fælleskab med eleverne, så de får en følelse af medansvar, og på den måde motiverer dem til det forestående arbejde. Samtidig kunne man inddrage elever, der finder arbejdet med mediet nemt, til at undervise/hjælpe deres medstuderende. I min verden er det også vigtigt for eleverne at lære samarbejde, da det også er en egenskab der er vigtig at have ude i arbejdslivet.
Det kan for mange være en udfordring at tingene bliver offentlige, og at man alle har lige ret til at rette i hinandens arbejde, og her skal man som lærer også tage højde for dette. Samarbejde og kommunikation er et vigtigt element at have fokus på. Dog også uden at man forulemper elever, og tvinger dem helt ud hvor de slet ikke er sikre.

Der er mange didaktiske/pædagogiske overvejelser man skal tage i betragtning når man planlægger undervisningen. Det ovenstående er kun kort opridset hvad man skal tage hensyn til. En undervisnings indhold kræver mange overvejelser, og der er mange ting man skal sørge for at eleverne kender til. Kildekritik, grammatik, rettigheder og takt&tone er ting som underviseren også har ansvaret for, ja jeg kunne nævne mange flere.
Samtidig er det også vigtigt at man hele tiden selv vurdere sine elever, og hvordan Twitter kunne bruge i den hverdag man underviser i. Jeg mener på ingen måde Twitter er det eneste medie man kan få gavn af i undervisningen, og samtidig heller ikke at alle kan få det til at fuingere i deres praksis. Dog mener jeg at Twitter indeholder potentialet til at give en variet undervisning, og tit skal vi også vise eleverne tillid til at de kan. Vores egen usikkerhed, eller tvivl på en elev kan lige såvel være grunden til at nye ting går galt. Dette er også en af grundene til at jeg er stor fortaler for, at vi vi som undervisere kan besøge hinanden i undervisningen og komme med gode råd, og diskutere hvordan læringsrummet er. Jeg mener aktionslæring er værd at bruge tid på, da det også kan give os indblik i ting som vi måske ikke selv ser.

Der er ingen perfekt undervisning, og alle kan simpelthen ikke være med 110% hver gang, det er også vigtigt at indse. Men som undervisere er det vores job at prøve at skabe en undervisning der gør alt for at skabe rum for alle. Og Twitter kunne være en sjov måde at digitalisere undervisningen, at skabe et kollaborativt og anderledes læringsrum.

Ja det var mange tanker, og jeg kunne sikkert runde bedre af, men vil stoppe den for denne gang.

Creative Commons licens

Ingen kommentarer:

Send en kommentar