Digitale teknologier

Digitale teknologier

onsdag den 5. marts 2014

Tanker om Twitter

I et af mine forrige indlæg snakkede jeg meget om mulighederne for Twitter, og jeg vil stadig mene jeg kan finde nytte af den i undervisningen. Dog gør det godt at summe lidt over ens tanker og komme med nye. Modellen SAMR, som jeg har nævnt tidligere, kan være et godt værktøj til at vurdere det it man vil bringe ind i sin undervisning. Er jeg inde at lave en erstatning, eller er jeg ved at transformere i undervisningen? Det er det jeg vil prøve at filosofere over i dette indlæg.

Hvis man skulle tage udgangspunkt i faget bæredygtighed, og at det bliver Twitter man vil indføre, er det så erstatning eller transformation?

På nogle punkter vil jeg mene der er tale om erstatning. Eleverne kan via Twitter søge informationer, følge en organisation/person osv., dette ville de som sådan også kunne gøre uden Twitter ved at søge på Google og hjemmesider. I stedet for at have en diskussion F2F, vil den nu være digital. Ja det er i hvert fald nogle af hovepunkterne der springer mig i øjnene.
Dog vil der være en genlæring i dette aspekt også, da eleverne skal ud af et kendt læringsrum og ind i et nyt. Vil mene det er en erfaring man som underviser bør udfordre ens elever med, i erhvervslivet vil man oplever forandringer og nye måder/metoder til at gøre det samme på, og det skal eleverne vide er en del af livet.

Transformation er dog en af de ting der også er meget vigtig, da det altid er nemt at finde nye ting der kan erstatte det gamle. Ved brugen af Twitter ser jeg også muligheden for at transformere undervisningen. Jeg giver de studerende muligheden for at bruge et kollaborativ værktøj. Dette ved at oprette en fælles Twitter som vi alle skal bidrage til. Det at eleverne skal tweete efter endt undervisning, om hvad de har lært, opsummere timen, føler også at dette er tæt på transformativ forandring. Jeg kunne nemt få dem til at gøre det på papir lige efter undervisningen, men med Twitter for de lov til at vente til om aftenen, så tingene lige når at synke ind og ideerne/tankerne kommer.

En tanke: på mange områder ser jeg meget af undervisningen kunne foregår uden Twitter, det har den jo gjort før. Men vi lever i en digital verden, og at eleverne får kenskab til dette samtidig med at de lærer noget konkret, det er også en af vores opgaver som undervisere på erhvervskolerne. Vi lever i en verden hvor alt er 'et klik væk', og eleverne skal være forberedte på dette også. Dog skal Twitter ikke bringes ind bare for at bringe noget ind i undervinsingen, og for mange vil det måske bare være det der sker. En anden metode en den normale. Jeg tror i hvert fald det kræver stort arbejde at indføre det, og samtidig have fokus på om man er i gang med at ændrer undervisningen på en ubetydelig eller betydelig måde.

Creative Commons licens

Reflektion over undervisningen d. 4. marts

Så kom dagen for den sidste undervisning, som tiden dog flyver, og opgaven skal allerede afleveres næste uge!!

Vi startede dagen ud med at snakke eksamen, og få lidt vejledning og henvisning til hvordan opgaven og eksamen skulle foregå. Samtidig fik vi snakket planlægning af vejledning op til aflevering, tror det gav ro i sindet på mange. Dog er det første gang vi har kort tid til at skrive en opgave i, så er spændt på hvordan det går.

Praksisfællesskab - situeret læring
Vi fik fulgt op på Wenger og praksisfælleskaber, da Hanne ikke følte vi fik snakket nok om dette sidst på vores online møde. Jeg må da også ærlig indrømme at boge var meget komplex at læse, og andre studerende gav mig ret, vi fandt dog hurtigt ud af at Hanne som sekundær litteratur havde lagt en mere læselig udgave ud. Den må jeg se nærmere på.
Dog kan jeg godt forstå begrebet, og praksisfælleskaber er noget jeg som underviser på en erhvervsskole kan se stor mening med. Intet samler eleverne som et fælleskab hvor de deler det de lige har lært i tegneprogrammet, eller hvordan de har forstået materialet stål. SÅ jeg ser praksisfælleskaber som et vigtigt element, og noget jeg skal have mere fokus på fremover, det er ikke noget jeg har haft i tankerne før, og med øget fokus på dette, kan jeg se muligheden for at optimere den daglige gang i den uddannelse jeg har undervist på.




Evaluering af online undervisning
Vi evaluerede vores sidste undervisning online. VI var alle enige om det havde været super spændende, men aaaaalt for lang tid. 6 timer online var hårdt, og skulle man dette skulle det bruges i korte sessioner. Samtidig havde mange en følelse af at tiden der gik med præsentationer var spildtid.
Vi var dog enige om at vi ikke ville have været oplevelsen foruden, og den gav stof til eftertanke, i hvert fald hvis man selv overvejede at bruge det i sin undervisning.
I kan se vores nedskrevne noter på billedet nedenunder.



Udarbejdelse af et it-didaktisk design
Efter frokost samlede vi os som et fiktivt lærerteam der hver især havde 1-2 fiktive studerende med os. Disse studerende havde vi hjemme fra bygget op, og vidste alt om dem og hvordan de ville være i en undervisningssituation. Sammen skulle vi så forestille os at vi ville bygge en undervisning op og tilføje et teknologisk værktøj. For mig, og resten af klassen hvad jeg kunne forstå, var dette noget vi alle fandt super relevant. Det var en lærerig proces, som gav indblik i hvor stort et arbejde det kan være at bygge en undervisning op. For mit vedkommende gav det også en ide om hvordan jeg skal fokusere min opgave. Jeg har været meget fokuseret på at jeg skal tænke hele processen igennem, men kan nu se at det vil blive alt for stor en mundfuld, og resultere i en overfladisk vurdering af værktøjet. Det har givet mig en ide om at jeg vil fokusere på enten starten eller slutningen (evalueringen) af undervisningen med Twitter.
Alt i alt var det en meget god oplevelse, og meget lærerigt, i kan se tavle-noterne nedenunder.


    Del 1
                                                                                Del 2


Afslutning
Det var også vores sidste undervisningsdag, og vi snakkede om der var ting vi følte vi manglede afklaring på. I den gruppe jeg var i, var vi meget hurtigt enige om at vi godt kunne have brugt en øvelse, som den vi lige havde, før i forløbet. Eller måske bare flere af dem. Arbejdet på wiki'en som grupper havde også givet meget, så den talte selvfølgelig med. I plenum var vi alle enige om at det havde været super at arbejde med så mange teknologier, og jeg mener personligt at det har været super!! Og bloggen her føler jeg også har været et super værktøj, og jeg kan også se store fordele i at bruge dette i undervisningen. Det at man skal forholde sig til de man læser og bliver undervist i, det gør at man lytter mere, eller i hvert fald sætter sig ind i det efterfølgende fordi man skal blogge om det :) Alt i alt føler jeg det ha været en super oplevelse, den eneste fortrydelse er at jeg føler jeg halter lidt på teorien og fornemmelsen af hvordan jeg skal gribe planlægningen af en undervisning an. Kunne godt have brugt flere dage inden min opgave skulle afleveres, men på den anden side så er det jo bare en typisk hverdag for mig, forberedelse skal kunne ske hurtigt, det har jeg i hvert fald tit oplevet på dem skole jeg er.
Jeg er sikker på jeg ender på en god måde, og jeg har fundet hele modulet super spændende! :)

Creative Commons licens

søndag den 2. marts 2014

Twitter i undervisningen

Jeg har som sagt valgt at fokusere på Twitter, og har derfor set nærmere på denne teknologi. I første omgang har jeg lavet en masse søgning på mediet, for det eneste jeg kender til det, er min egen daglige brug som "normal" Twitter-bruger. Det at tænke undervisning ind i billedet er en ny måde at tænke på, men jeg har en god fornemmelse.

Jeg faldt over denne blog, en underviser der fortæller om hans erfaring med Twitter, og hvad han anbefaler man kan bruge det til. Han linker samtidig til en masse andre der blogger om Twitter i undervisningen. Nogle af ideerne er gode, men mange afhænger selvfølgelig helt af det faglige indhold man vil formidle. En anden tanke man også kan gøre sig, er om det skal være et fagligt emne man vil undervise igennem en socialt medie,, eller om det bare skal bruge som en anden mulighed for videnformidling af lektier osv.

Jeg har tidligere skrevet som TPACK, og i mit tilfælde mener jeg at denne model er ideel til planlægningen af digital undervisning. Derfor vil min analyse af Twitter foregå via denne. I denne odel udvælger vi et fagfagligt stof, en teknologi og ser på det pædagogiske/didaktiske der skal til for at planlægge/gennemføre undervisningen. I vores tilfælde har vi startet ud med at vælge et teknologisk værktøj vi gerne vil bruge, nemlig Twitter. Det næste jeg vil se på er mulighederne for fagfagligt indhold. Som en opgave i min undervisning så jeg på et eksempel på undervisning med Twitter, og jeg synes det giver et god forslag til hvilket indhold man kunne bruge. jeg har taget teksten derindefra.

Et eksempel kunne være undervisning i bæredygtighed( fagfagligt indhold).
Først skal du som lærer sørge for at have en profil, samt lave en "liste hvor du kan sætte din elever ind på. På den måde kan du have en "stream" hvor kun dine elevers tweets kommer frem. Dette er noget du skal sørge for, at dine elever også får gjort på førstedagen. Fandt god inspiration på denne blog, i hvert fald til ting man skal gøre sig opmærksom på. Instruktionsvideoer til Twitter kunne medfordel laves og ligges på youtube.
Din første dag kunne så være et foredrag om bæredygtighed, dette kunne du bruge halvdelen af tide på. Den sidste halvdel vil være instruktion og præsentation af Twitter, samt de opgaver eleverne skal bruge Twitter til.
Opgaven den første gang kunne være at tweete om oplægget "Bæredygtighed", de må max bruge de 140 karaktere som er til rådighed. Dette gør at eleverne skal reflektere over det de har hørt, samt sammenfatte det kort og med deres egne ord.
Lærerprofilen kunne så bruges til at tweete lektier, hjælp osv., og eleverne vil kunne spørge og man svarer. Alle andre kan så også se dette.
 
Eleverne kunne så løbende skulle ligge link op på ting de finder i forbindelse med deres studier i bæredygtighed. Der kunne ligges op til at man brugte # til at finde emner, samt at man måske startede sit eget #-emne, så man nemt kunne finde hinandens tweets, samt andre på twitter måske ville følge med på trenden.
Der kunne ligges op til diskussionsopgaver på twitter osv.
Man kunne ligge op til at der skulle laves fælles opgaver, hvor man skiftedes til at have ansvar. En separat Twitter-konto kunne blive oprettet, og eleverne kunne skiftes til at have ansvaret for den.
Man kunne ligge op til at eleverne hver især skal finde en organisation/person der tweeter om bæredygtige emner, og efter en uge bruge de informationer til at lave en opgave, evt. lave noget der kan ligges online.
Eleverne kan sammensætte prezis og videoer, lave blog og alt sammen kan deles via twitter. Twitter åbner for muligheden til at udvide den digitale undervisning.
 

Roller og evaluering
Som lærer må man så tage rollen som underviser og leder på sig, det bliver ens opgave at sikre at alle elever er med, og holde øje med om nogen elever har brug for mere støtte i starten til at komme ind i opgaven. Måske bruge sin profil til at give tips og tricks til gruppen som helhed, så ingen føler sig udsatte.
Eleverne skal vide at de har ansvar, og det vil være oplagt at man holder dem op på aftaler og at man i timerne måske skal vise noget at sine ting frem på twitter.  Dog kan man ikke tvinge nogen, og derfor er det også vigtigt at man hele tiden evaluere fordelen/ulempen ved det man har gang i, sådan at man ikke taber elever.
Dette kunne evt. gøres ved at man havde "statusmøde" i starten af undervisningen, hvor de gode og dårlige ting blev gået igennem. Som underviser skal man selv holde øje, og måske være forberedt på de ulemper eleverne kan pege på, så man kan redde dagen inden undervisningen er hjemme. Ellers kan man lave planerne for de fremtidige timer om i fælleskab med eleverne, så de får en følelse af medansvar, og på den måde motiverer dem til det forestående arbejde. Samtidig kunne man inddrage elever, der finder arbejdet med mediet nemt, til at undervise/hjælpe deres medstuderende. I min verden er det også vigtigt for eleverne at lære samarbejde, da det også er en egenskab der er vigtig at have ude i arbejdslivet.
Det kan for mange være en udfordring at tingene bliver offentlige, og at man alle har lige ret til at rette i hinandens arbejde, og her skal man som lærer også tage højde for dette. Samarbejde og kommunikation er et vigtigt element at have fokus på. Dog også uden at man forulemper elever, og tvinger dem helt ud hvor de slet ikke er sikre.

Der er mange didaktiske/pædagogiske overvejelser man skal tage i betragtning når man planlægger undervisningen. Det ovenstående er kun kort opridset hvad man skal tage hensyn til. En undervisnings indhold kræver mange overvejelser, og der er mange ting man skal sørge for at eleverne kender til. Kildekritik, grammatik, rettigheder og takt&tone er ting som underviseren også har ansvaret for, ja jeg kunne nævne mange flere.
Samtidig er det også vigtigt at man hele tiden selv vurdere sine elever, og hvordan Twitter kunne bruge i den hverdag man underviser i. Jeg mener på ingen måde Twitter er det eneste medie man kan få gavn af i undervisningen, og samtidig heller ikke at alle kan få det til at fuingere i deres praksis. Dog mener jeg at Twitter indeholder potentialet til at give en variet undervisning, og tit skal vi også vise eleverne tillid til at de kan. Vores egen usikkerhed, eller tvivl på en elev kan lige såvel være grunden til at nye ting går galt. Dette er også en af grundene til at jeg er stor fortaler for, at vi vi som undervisere kan besøge hinanden i undervisningen og komme med gode råd, og diskutere hvordan læringsrummet er. Jeg mener aktionslæring er værd at bruge tid på, da det også kan give os indblik i ting som vi måske ikke selv ser.

Der er ingen perfekt undervisning, og alle kan simpelthen ikke være med 110% hver gang, det er også vigtigt at indse. Men som undervisere er det vores job at prøve at skabe en undervisning der gør alt for at skabe rum for alle. Og Twitter kunne være en sjov måde at digitalisere undervisningen, at skabe et kollaborativt og anderledes læringsrum.

Ja det var mange tanker, og jeg kunne sikkert runde bedre af, men vil stoppe den for denne gang.

Creative Commons licens

tirsdag den 25. februar 2014

Reflektioner over undervisning d.25. februar

Endnu en dag i undervisning, men bestemt ikke en undervisningsdag jeg vil glemme. I dag prøvede vi at tage undervisningen fra det traditionelle klasselokale, og ud i det digitale univers. Bestemt en interessant og meget lærerig oplevelse.

Hanne havde valgt vi skulle prøve "Adobe Connect" og "Google Hangout On Air", og inden undervisningen, havde hun lagt instruktionsvideoer ud til hvordan vi brugte disse i vores fælles wiki. Har valgt at ligge videoerne her, så kan i også få glæde af dem.

Abobe Connect

Google Hangout on Air

Vi kom alle online smertefrit, og undervisningen kunne starte hurtigt. Adobe Connect var nem at komme på, og nem at finde rundt i. Dog var det godt at vi lige tog en kort gennemgang af funktionerne, og der var da små ting der skulle justeres.

Efter en kort opstart af Hanne blev det så vores tur til hver især at over tage "presenter"-rollen og fremlægge vores opgaver. Vi havde hver især skulle lave en instruktionsvideo, og lave en QR-kode som så kunne bruges til at finde videoen på YouTube. VI havde hver især prøvet mange forskellige ting, og det var meget meget inspirerende at se hvordan vi hver især havde fremstillet, arbejdet og i sidste ende endt henne. Fik nogle gode værktøjer med jeg vil se på selv, specielt Edpuzzel. Et værktøj der kan bruges til at sammensætte en digital undervisning, både med video, spørgsmål, og mulighed for at følge op på elevernes arbejde. Super smart. Vil gå kort igennem hver præsentation:

Jakob
havde lavet instruktionsvideo til hvordan man tråder en industrisymaskine. han havde brugt iPad og de faciliteter app'en herpå gav. han havde fundet inspiration til længde og muligheder på Hansenbergs hjemmeside, og i kan læse mere om det på hans blog her.

Jesper
havde lavet en kort instruktionsvideo til hvordan man skulle holde sin kniv ved lige. Han havde gjort sig mange gode tanker om hvordan det kunne virke i hans hverdag, og mange gode fravalg. I kan læse mere om det her.

Kristian
Havde lavet en video hvor han præsenterede en samtalemodel. Synes specielt Kristians erfaringer med YouTube og Edpuzzel var super fede, og gav god inspiration. I kan se præsentationen af samtalemodellen her, og et oplæg om et redigeringsværktøj, Edpuzzel her.

Lisbeth
havde lavet en kort instruktionsvideo til hvordan man indlejre videoer i sin blog. Super præcis og god instruktionsvideo, og i kan læse mere om det her. Synes bestemt det er værd at se videoen, og dele den, den giver en simpel og nem forklaring.

Martin
Martin havde lavet en præsentation af hvad Creative Commons er, samtidig havde han brugt Bubbl.us som værktøj til brainstorming. Martin har som Kristian så smukt sagde det "en behagelig fortæller stemme", og hans video giver en rolig og god forklaring om hvad/hvorfor/hvordan Creative Commons fungere. Læse mere om det her.

Kennet
Havde lavet en instruktionsvideo til hans elever, som de kunne bruge når de skulle finde deres undervisningsmateriel og opgaver. Samtidig også en instruktionsvideo til AutoCAD hvor deres elever arbejder, dog viste det sig lidt problematisk. Læs mere her.

Peter
Havde lavet en instruktionsvideo til undervisningsbrug også. Han havde fået en elev med på ideen, og det gav et ganske fint resultat, og inspiration til hvordan man kunne lave videoer til elever i deres praktiske arbejde. I kan finde videoen på han blog her.

Peder
Havde lavet en instruktionsvideo til hvordan man kan lave QR-koder. Manden som startede med at sige at digitale teknologier ikke var hans ven, viste i dag hvor langt han var kommet, super fedt at se!! Og mange gode overvejelser, og rigtig gode tanker om hvordan det her kunne bruges, hvilke udfordringer og forudsætninger det krævede. Se med på hans blog her.

Poul
Enten var jeg ofline da det skete (min computer gik kort ned), eller også fik Poul ikke præsenteret sin video. Men i kan finde QR-koden på hans blog her. En video om hvordan man malker.

Efter en god frokost skulle vi så snakke om Flipped Classroom, og Hanne satte os til at se en kort video om dette, i kan se den nedenunder.

 
 
Efter en kort snak om dette, blev vi delt op i 2 grupper. Vi skulle bruge Google Hangout On Air til at snakke om de tekster vi havde lært, i kan se det på billedet nedenunder:
 
 
 
Det var så her min computer valgte at få sit andet nedbrud, men kom på, og de andre havde startet en Hangoout som jeg joinede. Det fungerede fint, dog faldt folk lidt ind og ud, og det vi nåede at snakke om emnet var meget lidt. Derefter mødtes vi i Adobe Connect igen, hvor vi kort snakkede om dagen, og hvad vi skulle lave til næste gang. Vi skulle alle lave en karakter som vi ville tage med i en undervisning. Det kunne f.eks. være en elev som vi gave visse gode kvaliteter, såsom "har nemt ved at bruge en PC", og udfordringer såsom "er ordblind". Denne karakter skulle vi bruge til en undervisning næste gang. Hanne ville ligge opgave på Blackboard.
 
Alt i alt en super lærerig dag, online undervisning fungerer på mange måder godt, men havde også sine udfordringer. Det rigtig gode ved det var, at man efter undervisningen var hjemme, og besluttede at gå en tur på en times tid ved vandet for at få lidt luft efter en hel dag foran skærmen :) Det resulterede i et skønt billede i ikke skulle snydes for.
 
 


 
 
Creative Commons licens

mandag den 24. februar 2014

Intruktionsvideo - med problemer!

får i min instruktionsvideo, ja det blev ikke uden problemer. Det tekniske gik fint, men Twitter er en anden sag. Jeg ville have lavet videoen i sidste uge, og satte mig glad ved computeren torsdag, det vendte hurtigt. Der er åbenbart problemer på Twitter, så min instruktions af Twitter bliver uden instruktion af hvordan man opretter en profil. Det kan i hører mere om i min video.
Jeg har lagt den på YouTube, og ved at scanne denne QR-kode kan i finde de:

 
 
I min video henviser jeg til en hjemmeside med instruktion til oprettelse af Twitter konto, den kan i finde her.
Ja længden af videoen blev også mere end forventet. Når jeg skal til eksamen har jeg en metode jeg bruger til fremlæggelsen. Jeg starter altid ud med at starte et stopur, og ellers bare tale uden at tænke over tiden. Derefter tjekker jeg tiden, og prøver igen, med henblik på at tale mindre. Og den metode bruger jeg så indtil jeg er indenfor den tidsramme jeg skal være. Videoen blev i mine øjne lang, og kunne sagtens korte den ned lidt mere, men startede ud med 14 minutter, så er da kommet lidt ned ;)
Der er skønhedsfejl, lidt kludder i ord, men jeg tror mit resultat er det bedste jeg kunne komme på lige nu. God fornøjelse! :)

Creative Commons licens

onsdag den 19. februar 2014

Creative commons og flickr

Prøvede lige at lege lidt med wordle, så jeg kunne få et fedt billede der kunne bruges på min blog. Jeg anbefaler at man laver sin wordle, tager et screenshot og gemmer billedet. Der er ingen smart måde at finde din wordle på bagefter, tro mig, jeg lærte af bitter erfaring første gang.

Jeg gemte herefter min wordle som et billede. Dette billede har jeg herefter lagt på flickr, og for første gang, sat rettigheder på billedet!! Det er ganske nemt, og noget man burde tænke over hver gang.

I kan se billedet her, og klikker i på "Some rights reserved" nedenunder kan i se hvad mine rettigheder er:
 
 


Billede fra ChristinaLausen på Flickr Photo license: Some rights reserved


Creative Commons licens

SAMR

Så tager vi SAMR, noget som er lige så vigtigt som TPACK. TPACK kan ses som metoden hvorpå vi finder frem til den mest succesfulde integration af teknologi/IT i undervisningen. SAMR kan bruges til at evaluere det IT-didaktiske design (TPACK) vi har fundet frem til. Den bruges altså som et planlægnings værktøj, så vi vurderer og reflekterer over det vi har fundet frem til.

Modellen for SAMR ser ud som nedenstående:

 
 
Substitution (Erstatning)
Her er der tale om en simpel erstatning af det vi i forvejen bruge. f.eks. e-bøger i stedet for dem i papir. Brugen af IT ændrer ikke noget, den erstatter bare en gammel. Teknologien er bare en værktøjserstatning, det faglige lærer proces og den opgave eleverne arbejder med ændres ikke. Opgaver i denne kategori behøver ikke teknologi for at kunne udføres.
 
Augmentation (Udvidelse)
Her er teknologien en udvidelse, den er stadig en erstatning, men den giver nogle funktionelle forbedringer der gør det  lettere end før. F.eks stavekontrol i et Word dokument, det gør arbejdsprocessen lettere, men det er stadig kun en udvidelse. Opgaver i denne kategori kunne være blevet lavet uden teknologien.
 
Modificering (Ændring)
Her tillader teknologien en betydelig ændring af det faglige stof der skal undervises i. e-mail korrespondance, multimedier eller programmer der gør at undervisningen bliver en hel anden en den var før. Det didaktiske design af en opgaven ændres betydeligt ved brugen af en teknologi.
 
Redefinering (Omskabelse)
Her er teknologien med til at gøre opgaver mulige som ikke ville have været mulige uden. Mange kollaborativeværktøjer er et godt eksempel, såsom Google Docs eller wiki'er, der gør det mulig for elever at arbejde med samme dokument på samme tid, og endda også selvom de sidder i hver sin ende af verden. Uden teknologi ville opgaver i denne kategori ikke være mulige.
 
Som man kan se er de 4 kategorier delt ind i, "Understøttende" og "Transformering", man kunne også kalde dem for "Styrkelse af lærerproces" og "Transformering af lærerproces". Meningen med disse er, at man som underviser ikke kun skal fokusere på de første kategorier. Stykelse af en læringsproces kan virke som nyskabende for mange, men det er også vigtigt at se på de processer hvor vi transformere undervisningen og skaber muligheder der ikke var der før.
 
SAMR kan ses som en godt evalueringsværktøj når vi som undervisere vil prøve at se på teknologi i vores undervisning. Så vi ikke kun ser på de ting der giver mindre ændringer, men også tager fat på teknologier der kan være med til at transformere undervisningen som den er i dag.
 
I kan læse mere om SAMR på følgende blog, hvor jeg også har hentet det meste af indholdet i dette indlæg.
 

Creative Commons licens

TPACK


Lovede som sagt at komme mere ind på TPACK og SAMR, så det må jeg hellere holde.  Har valgt at dele det op, så oplægget ikke bliver for langt. Så i denne vil jeg gennemgå TPACK, så tager vi SAMR i næste. Samtidig ville den også være god i mit arbejde på eportfolio fremover, da jeg har tænkt mig at se på disse ting i forhold til de teknologier jeg vil bruge. Så lad os se på TPACK,.

Ordet i sig selv står for ”Technological Pedagogical ContenKnowledge”, og er et værktøj der er lavet til undervisere, for at hjælpe dem underviser bedst muligt når der er teknologi involveret i undervisningen. VI kan sige det er den bedste tænkelige måde hvorpå IT ellelr medier er integreret i undervisningen. Vores underviser kaldte det for IT-didaktisk design.  Jeg vil prøve at gennemgå det lidt.

De 3 overstående emner man ser på er:

·         Technological Knowledge (TK) – Teknologisk Viden

·         Contens Knowledge (CK) – Fagfaglig Viden

·         Pedagogical Knowledge (PK) – Pædagogisk Viden

Teknologi – er de teknologiske læringsredskaber vi har til rådighed. Søgemaskiner, tablets, web 2.0 tjenester osv.

Fagfaglig – det er det faglige stof vi gerne vil undervise i, lærer fra os, den viden eleverne skal stå med bagefter.

Pædagogik – er også didaktik, vores planlægning af en undervisning ud fra den viden vi har om læring, dannelse, gennemførsel og evaluering af undervisning.

Disse 3 dele skal ikke ses som enkelstående, men som snitflader der berører hinanden, og ved at se på alle disse områder kan vi finde frem til kernen, og den helt korrekt gennemtænkte integration af en teknologi i undervisningen. I kan se det på modellen nedenunder, den viste jeg også i et tidligere indlæg:
 
 
Reproduced by permission of the publisher, © 2012 by tpack.org

 De 4 områder/snitflader

·         Technological Content Knowledge (TCK) – Teknologisk Fagfaglig Viden

·         Pedagogical Conten Knowledge (PCK) - Pædagogisk Fagfaglig Viden

·         Technological Pedagogical Knowledge (TPK) - Teknologisk Pædagogisk Viden

·         Technological Pedagogical Contens Knowledge (TPACK) - Teknologisk Pædagogisk Fagfaglig Visen (IT-didaktisk design)

Hver snitflade ser på hvordan to områder kan arbejde sammen. Hvordan sørger vi får at den fagfalige viden kan fremlægges af et teknologisk hjælpemiddel på den bedst mulige måde. Eller hvilke muligheder findes der pædagogisk set, så vi kan få den fagfaglige viden omdannet til læring for eleverne. Alle disse emner kan i se gennemgået dybere på en blog omlæringsteorier. Samtidig er kommentarer fra undervisere der har brugt modellen, det er værd at læse igennem.

 
Creative Commons licens

tirsdag den 18. februar 2014

Refleksion over undervisning d.18. februar

Elevator-taler og fremlæggelser
Så fik vi igen en masse input, og gennemførte en undervisning hvor teknikken rent faktisk virkede!! Det var lige før det var et problem at det virkede, men lidt bøvl var der dog også ;)

Vi startede dagen med at lave elevator-taler for hinanden. For en god ordnes skyld, så er en elevator-tale en tale man typisk har i elevatoren, hvor man evt. fanger chefen og gerne vil sælge sin ide. For os betød det at vi skulle præsentere vores fokus i vores eportfolio (bloggen). Det var fint at hører andres ideer, både så man selv kunne blive inspireret, men også så man kunne se hvad deres forståelse for vores opgave var. Mit fokus, som nævnt tidligere, vil nok i sidste ende blive Twitter. Hvordan det kan bruges i undervisningen.  Jeg vil også gerne se på TPACK, bruge det som værktøj til at sikre jeg tænker alle ting igennem.

Alle grupper fik fremlagt deres hjemmeopgave. VI fik hørt fra gruppen der havde se på blogs, wiki’er også min gruppe om sociale netværk. Igen var det en god debat det skabte, og  der blev diskuteret løst og fast om mange ting. En god måde at dele viden, ideer og på den måde sætte tankerne i gang hos andre. Kunne da se at en del af mine medstuderende fik oprettet en Twitter efter jeg havde snakket lidt om dette. Så ja, det tager jeg æren for ;) Ej, jeg håber da de kan se at mediet har sine muligheder, også når det kommer til undervisning.

Persondataloven & Creative Commons
Herfra gik vi over i at se på persondataloven, og var inde på datatilsynets hjemmeside, for at teste vores viden indenfor dataloven. Du kan selv tage testen her, jeg fik 8 ud af 10 rigtige, der var et par hvor jeg faktisk troede loven var strammere end den i virkeligheden var.
Som det er i dag dele vi lystigt løs på nettet, billeder, information osv., og meget af det er noget vi selv har fundet og deler, eller kopiere, og andet er vores eget. Men tænker vi over de rettigheder som der er, og vores egen rettigheder? I bund og grund er der mange tilfælde hvor vi fraskriver os alle rettigheder når vi henter en app, opretter en profil og mange andre ting. Og det er vigtigt at kende til rettighederne, også så vi kan informere vores elever om dem hvis vi bruger digitale medier i undervisningen.

En af de ting vi var inde over var Creative Commons. En smart mulighed der gør det muligt at dele information, billeder, materiale med visse forbehold. Det kan f.eks. være et billede. VI vil gerne ligge det offentligt, og bruger Creative Commons til at ligge rettigheder på billedet. Vi kunne sætte en rettighed på der siger at det må deles, men vi skal krediteres for billedet, det må ikke bruges i kommercielle henseender, og når de bruger det skal de give samme rettigheder som jeg har. Se nedenunder på billedet.
 

På den måde kan man helt, eller delvist dele sit materiale. I kan et. Selv se mere på Creativ Commons hjemmeside
 
QR-koder og Augmented Reality
Vi sluttede af med at se på QR-koder, noget de fleste efterhånden kender. Vi prøvede at scanne lidt koder, og snakkede om muligheden for at bruge det i undervisningen. Evt. kunne en QR-kode indeholde et link til en instruktionsvideo på youtube. I kan se mere her på det slideshow vi gemmegik. 




Vi prøvede også at leje med Augmented Reality, der giver mulighed for at tilføje indhold på et billede man fysisk står med i hånden. Har ikke lige et konkret eksempel på hånden, men fandt dette online, synes den var lidt sjov:

 

Vi så også en video på youtube, muligvis fremtiden? Det ved man aldrig. Kan bestemt se fordelen ved mange af tingene, så længe vi også husker at se tingene omkring os gennem andet en glas. I mine øjne er virkeligheden meget federe end en kunstigt fremstillet virkelighed, men det giver dog mange rigtig gode muligheder for at opleve ting som ikke eksistere mere (f.eks. dinosaurer som man ser i videoen). Du kan scanne nedenstående QR-kode, så kommer du direkte til videoen.
 


Til næste gang
Vi sluttede af med at se på hvilke medier man kunne bruge til instruktionsvideoer, screen-o-magic er en fin gratis udgave. Fra skolen jeg er på har vi licens til Camtasia, som også giver en god mulighed, man kan evt. prøve det gratis i 30 dage, så man kan se om det er noget for en før man køber det.
Vi fik hver især en opgave, vi selv var med til at definere, min var at lave en kort instruktions-/introduktionsvideo til Twitter, så den opgave vil jeg kaste mig over.
 

Næste gang mødes vi på Adobe Connect og Google Hangouts, så det bliver spændende om det går fuldstændig gnidningsfrit ;) Noget diger mig der nok skal dukke noget op, men jeg har i hvert fald lagt min Skype id ind i min blog på Blackboard for en sikkerhedsskyld!
 
Creative Commons licens

mandag den 17. februar 2014

Flickr

Lige en lille test, har leget lidt med at se på indlejringen af fotos. Først ved at oprette en Flickr-konto, lagt fotoet derinde, og nu skal vi så have det herind :)


Fik lagt HTML linket ind, som i kan se ovenover.

V arbejder lige nu med Web 2.0 i undervisningen, og jeg tror at jeg vil prøve at lave et oplæg en af dagene om dette, der er mange interessante ting i dette.

Tror også mit fokus kommer til at være på enten en wiki eller et af de sociale medier. Efter at have arbejdet i grupper om sociale medier har jeg fået lidt blod på tanden til at undersøge specielt Twitter nærmere. Jeg fandt mange interessante muligheder, så dette vil jeg også lave et oplæg om.

I bund og grund kunne jeg godt finde på at lave nogle oplæg hvor jeg tester forskellige medier/teknologier, på den måde får jeg indsigt i lidt forskelligt, og gennem det arbejde finder jeg måske noget som jeg vil uddybe er samt bruge til eksamen.

Så nu tager vi undervisningen i morgen, og derfra vil jeg dykke mere i de forskellige ting!

Creative Commons licens

torsdag den 13. februar 2014

Undervisningen d.4. februar

IT der driller, det kender vi
I dag drillede vores projekter/smartboard ikke, igen. Det er begyndt at blive et hyggeligt morgenritual, og meget komisk, da modulet netop handler om IT i undervisningen.
Det beviser også en ting som er en stor udfordring ved brugen af IT, at den er skrøbelig.
Som underviser ved Teknisk Design, hvor ´brugen af en PC var nærmest konstant i undervisningen, lærte man hurtigt at den kunne være skrøbelig.
Hvi nettet ikke virker, projektoren driller, programmet ikke vil starte, PC'en er stået af osv., der kan dukke mange problemer op, som man før i tiden ikke havde. Og gør det digital undervisning skrøbeligt? Ja, det gør det, men før i tiden var der andre ting der gjorde undervisningen skrøbelig, så måske fokus skulle være på dette. Jeg ved i hvert fald at jeg lærte at blive rimelig færm med IT da jeg begyndte at undervise, og mange fejl på en PC kunne jeg selv rette op efter jeg havde set hvordan vores IT medarbejdere gjorde det.

Opsummering af bloggen
Vi skulle alle præsentere vores blog, og derefter snakke i små grupper om bloggene og hvad der var godt og kunne være bedre. Vores udfordringer m.m.
Vi fik igen snakket om bloggen på klassen, og følte der kom mere styr på hvordan jeg vil bruge min blog. Tror mest af alt at man har været vant til at gribe opgaverne på PD an på an anden måde, og denne er ny for os alle. På mange områder er det godt at blive kastet ud i dette, det giver en en fornemmelse af at man stadig har en del at lære. Samtidig giver det også et indblik i elevens side af undervisningen. Trods det at det ikke er lang tid siden jeg sidst var under uddannelse, er det altid godt at komme "om på den anden side", så man igen kan se det fra en ny vinkel.

TPACK, SAMR og diverse
Vi gennemgik igen TPACK og SAMR, det vil jeg komme ind på i et andet oplæg, men i kan se de forskellige modeller nedenunder.

TPACK

 Reproduced by permission of the publisher, © 2012 by tpack.org
 
 
Kort opsummeret: VI har fagfaglig, pædagogiks og teknologisk viden, disse 3 er alle noget man ser på i forhold til sin undervisning, og i midten er der den IT-didaktiske design, hvor alle disse 3 dele udarbejdes til den undervisning man vil have gennemført.
 
SAMR
Kort opsummeret: Denne model kan så bruge til at evaluere den undervisning man har sat sammen. har vi virkelig ændret noget, eller erstattet et medie med noget andet kendt, og hvilken læring er i fokus.
Efter dette så vi på et par andre teknologier, Delicious, en smule på diigo og på flickr. Alle sammen smarte måder til at gemme vigtige links samt til at have et digitalt billedealbum

Teknologier og opgaver
Vi sluttede af med at lave et skema, og se på nogle af teknologier vi havde været inde over. VI valgte os hver isæt ind på de teknologier vi ville arbejde med, og havde til opgave at ligge vores arbejde ind i vores fælles wiki senest mandagen før næste undervisning.
Personlig hoppede jeg på de sociale medier sammen med Kennet og Peter M. Dagen sluttede af med at vi gennemgik lidt forskelligt som alle havde gavn af, og jeg fandt ENDELIG ud af hvor jeg ikke kunne ligge en prezi ind.
Til info, så brug Google browser og IKKE Explorer når i vil embede fra prezi. Explorer vil åbenbart ikke samarbejde når det kommer til dette :)

Det var alt for nu! Stay tuned...

 
Creative Commons licens

mandag den 3. februar 2014

Hvordan skal det gribes an?

Jeg har gjort mig mange tanker om min blog. Hvordan den skal bruges, da opgave på mit PD også er at lave et eportfolio.
Er tanken så at bloggen her skal være ren professionel, laves som skulle den bruge til undervisning, eller bruger vi den som et eksperiment? hvor vi prøver teknologier at, bloggen inklusiv.

Har gjort mig lidt tanker om hvilke digitale teknologier jeg vil kaste mig over, da det som udgangspunkt må være det første jeg gør. Og får at holde mig indenfor den digitale verden har jeg lavet en prezi for også kort at afprøve dette værktøj.





Håber at kunne starte op på mine eksperimenter, og ideer efter undervisningen i morgen.

Creative Commons licens

torsdag den 30. januar 2014

Start på modulet

D.28/1-2014 startede jeg på  PD modulet "Digitale teknologier i erhvervsrettede udannelser" på UC Syd i Haderslev.
Vi blev præsenteret for mange af de digitale teknologier som vi har mulighed for at bruge i undervisningen. Samtidig fik vi også en kort præsentation af hvad web 2.0

Hvor web 1.0 var designet os styret af dem som oprettede dem, med den simple hensigt at give brugerne en hjemmeside de kunne få information m.m., så er web 2.0 for alle. Det giver mulighed for interaktioner mellem brugerne, og brugeren har også mulighed for at ligge sine egne meninger osv. online på en blog, socialt medie osv.
mange teknologier blev prøvet af, nogen kendte jeg godt, andre var nye og interessante. Blogs, wikier, twitter, facebook og todaysmeet, ja der er et utal af metoder.

På studiet her er vi blevet sat til opgave at bruge en blog, og denne blog kan så fungere som vores protfolio. Vores rejse gennem dette modul, og vores ideer og forslag til de teknologier vi kunne forestille os kunne bruges i undervisningen. Noget som jeg har ideer til hvordan jeg skal gøre, men også samtidig føler jeg lige skal have fundet ud hvad jeg præcis vil gøre og hvorfor.
Selvfølgelig skal der eksperimenteres, men samtidig skal det også kunne fungere i en daglig praksis. Måske er det i bund og grund et spørgsmål om at man skal tænke ud af boksen, og ikke være så bange for at de unge ikke vil tage imod det, men næsmere have tillid til at resultatet kan være positivt.

En anden ide jeg fandt interessant var brugen af wiki'er, noget som jeg på sin vis har brugt før i mit frivillige arbejde. Dog tror jeg der er tale om to forskellige slags wiki'er. Et fælles forum hvor alle kan bidrage mener jeg dog er en god ide, give eleverne medforfatterskab, et ansvar. Det kan virke motiverende. På den uddannelse jeg har undervist har vi en facebookside, men den blev dog opretet med et andet formål en undervisning.

Der er mange tanker og ideer, og måske man bare skal kaste sig ud i et forsøg :)

Creative Commons licens

mandag den 27. januar 2014

Præsentation af mig selv

Som en del af vores opgave inden vi starter på modulet skulle vi på skolen online møderum/værktøj m.m. lave en præsentation på bloggen derinde. Den skal i selvfølgelig ikke snydes for, så har kopieret teksten derinde og ligger den nedenunder :)

Jeg er født i Sønderborg (1986), og har i mine 27 år boet lidt over det hele. Randers, Dybbøl, Fjelby, Gråsten, Horsens også Sønderborg (samt et par andre små byer). Det meste af min barndom var i Fjelby, indtil mine forældre blev skilt og min mor flyttede til Gråsten.
Herefter boede jeg i Gråsten, tog en studentereksamen på Aabenraa Gymnasium & HF (matematik) i 2005, og flyttede i 2006 til Horsens, hvor jeg senere hen tog min uddannelse som produktionsteknolog. Efter dette flyttede jeg retur til 2009, og endte så på mit nuværende arbejde ved EUC Syd i Sønderborg. Har haft mange fritids og fuldtidsstillinger frem til dette, og vil ikke kede jer med dem alle ;)
Lige nu bor jeg i Sønderborg, og har en kæreste der er bosat i Kolding. Dette ændres muligvis inden for den nærmeste fremtid ;) Ellers går min fritid med fitness, meditation, gospelkor, lidt frivilligt arbejde for en organisation der hedder Ventilen (www.ventilen.dk) og selvfølgelig kæresten/venner/familie.
Jeg elsker at rejse, fejrede nytår i New York 2012/2013 og i september gik turen så til Indien hvor jeg nød roen og kulturen oppe i himalayabjergene.
Jeg arbejder, som der kan ses på deltagerlisten, ved EUC Syd. Startede for 4 år siden som faglærer på uddannelsen Teknisk Designer, men har det sidste 1½ år arbejdet (og været med til opstarten) vores centrale planlægningsafdeling. Her står jeg for at planlægge skemaer for adressen i Sønderborg i samarbejde med underviserne. Som en del af ansættelsen skulle jeg tage denne PD uddannelse, men har på alle moduler nydt de input og den undervisning jeg har fået. Så selv om jeg skal være her, så vil jeg også gerne være her J
Jeg ser frem til at få gode input til hvordan man kan bruge de digitale teknologier i undervisningen. Noget som man på EUC Syd også gerne vil bruge mere, specielt på henblik med ”den digitale erhvervsskole”. Jeg ser frem til at møde jer (igen for manges vedkommende J).
 
Varme hilsner
Christina
Billede af Christina Lausen Photo license: Some rights reserved

Creative Commons licens